Skovgårdsparkens sorg blev vendt til glæde - og dog...

Den 1. december blev Skovgårdsparken i Aarhus pillet af ghettolisten. Den målrettede indsats, som er ydet fra borgere, kommune og boligforening siden 2018 har båret frugt. Alligevel ønsker borgmesteren at fortsætte forberedelserne af en helhedsplan for området vedtaget d. 13.maj.

Byrådskandidat Carsten Borup, og Alternativets politikgruppe Social og Ligeværd

Gennem de sidste to års boligdebat fastholder mange politikere ordet ghetto og frembringer stof, som stigmatiserer de borgere, som bor i boligområder med ghettobetegnelsen.

Politikerne maler et helt bestemt billede af disse områder. Der er "kakerlakker i krogene" og "sparsomme sprogkundskaber” lyder det.  De bliver kaldt "boligområder, hvor indgroede problemer med arbejdsløshed, mangel på uddannelse og sprogvanskeligheder og kriminalitet får frit spil” og  man påstår, at børnene vokser op "i lukkede betonjungler, hvor de får dårligere kort på hånden end andre børn i vores samfund”.

De historier, der bliver fortalt om ghettoplan og begrebet parallelsamfund, er styret af de mennesker, vi opfatter som de mest magtfulde. Derfor er det vigtigt, at andre politikere, forskellige eksperter og borgere kommer med modfortællinger til de stigmatiserende og misvisende historier.

Alternativets klare opfattelse er, at det ikke handler om udsatte boligområder. Det handler om udsatte børn og voksne. Og det handler om den voksende ulighed i lønninger, de faldende dagpengesatser og om forringelsen af kontanthjælpen og andre overførselsindkomster. Fx dækker dagpengesatsen af en gennemsnitsløn i industrien 46% i 2020 mod 63% i 1980.

Skovgårdsparken har en høj andel af beboere, som er indvandrere og ufaglærte. Denne gruppe er mest truet af arbejdsløshed og dermed stor udsathed som børnefamilie. De har alle brug for en sund bolig til en rimelig husleje. Borgmesterens udmelding om at fastholde forberedelsen af en helhedsplan, som kan indebære nedrivning, salg og dermed udflytning, vil skabe urimelig utryghed hos mange.

Og med dette pres på de voksne, så bliver især børnene ramt. Alle børn har ret til at have et godt liv, også i Skovgårdsparken. Derfor skal vi gentænke, ja nytænke hvordan vi udvikler boligmiljøer med god trivsel for både voksne og børn. Og vi skal sikre mindre ulighed gennem større demokratisk borgerinddragelse på alle niveauer i samfundet.

At fastholde den politiske idé om at bestemme, hvor byens borgere må bosætte sig, skal stoppe.