Et Andet Blik på Gellerup: Ghettoplan knuser klimaplan og livskvalitet

af Carsten Borup, kandidat til Aarhus Byråd og Bodil Burian medlem af social- og ligeværdsgruppen.

[Denne tekst blev først bragt på stiften.dk d. 3/2/21, red]

Virkeligheden i Gellerup er langt mere nuanceret end den omtale, som bydelen igen og igen får i medier og fra politikere. En kold januarsøndag midt i coronaens tid besøgte vi Gellerup Bypark. Og mødte en levende bydel, som udfylder et åbent rum efter de første store ændringer fra Helhedsplanen 2011. Dengang blev beboerne hørt og inddraget.

Vores udgangspunkt for besøget var parkeringspladsen ved Bazar Vest. "Hvor finder vi Gellerup Bypark?". "Det er et godt spørgsmål", svarede en gruppe unge drenge og pegede ned ad Karen Blixens Boulevard.
En af de unge fulgte os på vej. "Parken er i virkeligheden meget mere end en bypark", sagde han og fortsatte: "Den starter nede ved City Vest og fortsætter i princippet helt ud i skoven", sagde han og pegede i den modsatte retning mod nord.

En af de unge fulgte os på vej. "Parken er i virkeligheden meget mere end en bypark", sagde han og fortsatte: "Den starter nede ved City Vest og fortsætter i princippet helt ud i skoven", sagde han og pegede i den modsatte retning mod nord.

Da vi nåede frem, var det første, vi så, fodboldbanen, hvor en stor gruppe børn og unge spillede fodbold. Der var flere grupper, som løb, driblede og råbte i tilsyneladende frit spil.

For enden af den store bane gik vi ind på floden af beton, en sti, som slynger sig ind mellem bakker, beplantning, regnvandsbede, store sten og nær en større sø. Det var koldt, alligevel mødte og så vi en del mennesker. En lille børnegruppe på fire løb hurtigt forbi os op ad høje trin og forsvandt bag en bakke. De organiserede deres leg i farten.

På søens is var der større børn, som gled forsigtigt rundt. Og da vi fulgte stien rundt i parken, mødte vi små grupper og par, som hilste og holdt afstand.

Stiens betonflade har flere steder indgraveret tekster og digte: "... Vi har efterhånden vænnet os til det. Larmen fra mskinerne, drønene fra den faldende beton. Og lyden, når de knuser til skærver, som store insekter, som hvepsene i sommer, som gumlede på vindueskarmene ...".

Byparken inviterer til et levende byliv, hvor historien også er nærværende. Og der er tænkt i biodiversitet. Det er tydeligt med den store variation i beplantning og anlæg. Vi glæder os til at følge, hvordan planterne virkelig får fat, og de mange anlagte oplevelsesrum i parken træder tydeligere frem.

Vi kan også se den indflydelse, børnene fik i planlægningen af parken. Bålhytter, som oprindeligt lå ved fritidsklubben, er bevaret. Vi har fået fortalt, at det var et krav fra børnene.

Besøget sluttede, og vi tænker: Man kan nå langt med store indgribende forandringer, når beslutningstagere, fagpersoner og ikke mindst beboerne samarbejder. Flere ved mere. Men i den aktuelle og centralt besluttede ghettoplan med ghettolister og tvang bliver beboernes stemme negligeret. Ghettoplanen knuser klimaplan og livskvalitet.