Andreas Giessing Nielsen

Medlem af ungdomspartiet
Alternativets Unge

Aarhus er en studenterby og skal indrettes derefter

Vi er utrolig mange studerende i Aarhus. Det er reelt en studenterby, men selvom det er det, så ligger vi ikke særlig højt på rangeringer af hvor studievenlige byer er i hele verden. Derfor skal man være noget mere ambitiøs og gøre Aarhus til en by hvor social fællesskab, rekreation, livsnydelse og muligheder kommer naturligt til den studerende.

Vi skal have langt flere og større muligheder for sport og rekreation end der er i dag. Flere haller, så foreninger har mulighed for at starte flere hold op eller så man kan starte en forening op og forvente at man realistisk kan få tider til ens hold. Jeg mener også at der skal være åbne tider i hallerne så man har mulighed for at dyrke indendørssport oftere uden at man skal til at give en kvart del af sin disponible indkomst for at få lov til at spille badminton i DGI huset. Det samme skal gælde for udendørsbaner; især fodboldbaner ser jeg en problemstilling med i Aarhus C. Man må fx ikke spille på fodboldbanerne på Frederiksbjerg i en stor del af sommerperioden og målene bliver lænket fast så man ikke kan bruge dem. Det synes jeg er latterligt.

Rekreation er ikke kun sport og der skal også være mulighed for at hente penge og støtte til kreative fag og andet rekreation, hvilket kommunen skal støtte fuldt op om. Det kunne være at oprette musikstudier, kunststudier mm. rundt omkring i byen som man så lagde ind under en i forvejen eksisterende forening. Ungdommens kulturhus, vil sikkert gerne påtage sig sådan en opgave, hvis man gav dem flere lokaler og penge at lege med.
 

Et bedre boligmarked i Aarhus – men ikke for boliginvestorerNE

Socialt retfærdig boligbyggeri er vigtig for mig, fordi der er en masse private investorer der skyder prisen og lejen op på lejligheder i Aarhus. Efterspørgslen øges, fordi huse, lejligheder og grunde som aktiver er nogle af de sikreste investeringer man kan gøre sig som virksomhed. Det tvinger borgere ud af Aarhus og gør at dem der bliver i Aarhus får taget et større beløb af sin indkomst og dermed får en mindre disponibel indkomst. Det er ikke fair og det gør livet værre for rigtig mange, på bekostning af de få der kan hive absurde mængder penge ind.

Jeg vil gøre det så uattraktivt for private udlejere og boliginvestorer som muligt, så det stoppede og vi kan få et bedre boligmarked i Aarhus. Men det kræver legislativ magt som vi ikke har i kommunerne. Derfor vil jeg kræve at så surt som livet bliver gjort for den almene borger af kapitalejerne, så godt skal den almene borger og Aarhus kompenseres.

Dette kan i høj grad være med til at finansiere min ideer med haller og rekreation og generelt være med til at sprede kultur og fritidsaktiviteter rundt i hele byen.
Hvis ikke der er behov for det eller mulighed kan man kigge på andre ting som fx. at så længe de ejer et lejlighedskompleks skal de stå for en begrønning omkring det område som det ligger i.

Til sidst skal vi også kræve 30% almen bolig byggeri i alle nye byggerier. Det er en mulighed man allerede har i dag, men man udnytter den ikke.
 

Styrkelse af demokratiet

Der er for mange karrierepolitiker der bare spiller et spil der går ud over andre mennesker imens at forsøge at øge deres magt og ikke stiller et spørgsmål om hvad der egentlig er rigtigt.

Vi skal sikre at borgerne får de politikere som de vil have og at vi har et reelt demokrati. Vi kan ikke begynde at lave om på alting, men vi kan forbedre systemet som det står.
Det skal gøres igennem et borgerting der øger den almene borgers interesse for demokratiet, ved at de får et mandat i valgperioden og ikke blot når der er valg. Det motiverer demokratisk deltagelse og skaber tiden til at man kan fordybe sig i den demokratiske process.

Vi skal selvfølgelig også øge borgerinddragelsen på andre måder, eftersom et borgerting ikke er en "one size fits all"-løsning. Det skal udvikles løbende.

En af min store problemstillinger med demokratiet i dag er at den almene borger ikke bliver motiveret nok til at deltage i demokratiet; alle kampe foregår alligevel over midten og for en uinteresseret pædagog eller lastbilschauffør, så virker det alt sammen som det samme. Det betyder at når der kommer populistiske kampagner som kan skabe et had eller anden stærk følelese i mennesker der ikke interesserer sig for politik, så kører politikerne derud af og skaber et vrængbillede af virkeligheden for normale borger, så man kan sikre sig stemmer.

Jeg tror på at en stor grund til at dette kan lade sig gøre, er fremmedgørelse fra demokratiet koblet sammen med at de fleste mennesker ikke har overskuddet til at dykke ned i politik og forholde sig dybere end en enkelt avis artikel og nogle facebook kommentarer. Det er demokratiets største udfordring, når systemet ikke tillader demokratisk fordybelse, så kan vi ikke forvente at demokratiet bringer noget godt med sig.

Vi skal derfor sikre overskuddet, tiden og lysten til demokratiet.

"AARHUS SKAL have langt flere og større muligheder For sport og rekreation end der er i dag."

Se de andre KV21 kandidater:

—————————————